Behandlingsplan​

Nedenstående beskriver hvordan første besøg ved Kiropraktor Husmann i Vejle forløber.
Der er sat god tid af ved første besøg, dette for at kiropraktoren får et grundigt indblik i problemstillingen.

Vi beder dig venligst komme ca. 5 min. før tid til alle konsultationer i klinikken.
Husk : Sundhedskort (Tidl. sygesikringskort)

Sygehistorie (anamnese):

Her bliver der spurgt specifikt ind til den aktuelle problemstilling, dertil medicinforbrug, traumer, tidligere behandlinger, operationer, andre sygdomme m.m.

Objektiv undersøgelse:

Starter typisk med en holdnings- og funktionsanalyse, manuel undersøgelse samt forskellige ortopædiske og neurologiske undersøgelser, tilpasset den givne problemstilling.

Billeddiagnose:

Foretages med nyeste digitale røntgen på klinikken, hvis der er indikation herfor. Det er også muligt for kiropraktoren at henvise direkte til CT- og MR-scanning på nærliggende sygehus/privathospital.

Behandlingen:

Der stilles en diagnose, hvorefter behandlingen oftest består af led-manipulation og kombineres ofte med en vifte af behandlingsmetoder, herunder led-mobilisering, stræk, udspænding, bløddelsbehandling, øvelser/træning samt råd og vejledning m.m.

Behandlingsplan og prognose:

Kiropraktor Husmann laver behandlingsplan. Det tilstræbes at den gennemgås ved første besøg.

Hvis det vurderes, at problemstillingen ligger udenfor kiropraktorens område, henvises der typisk til egen læge.